Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler → Introduktion til symfonierne ↓ sidens fod

Anton Bruckner
(1824-1896)

Symfoni nr. 7 E-dur

© Peter Ryom 2018

Den sidste af Bruckners fire symfonier i en dur-toneart blev skrevet i 1881-83. Mens han komponerede 2. sats, modtog han budskabet om, at Richard Wagner, som i en årrække havde været genstand for hans store beundring, var død i Venezia den 13. februar 1883. Under udarbejdelsen af satsen var han på det tidspunkt nået til det overvældende klimax (på en kvartsekst-akkord i C-dur!), takt 177ff, som han lod efterfølge af en overordentlig smuk og udtryksfuld klagesang over den afdøde komponist, skrevet for fire tubaer (to tenor- og to bastubaer) og kontrabastuba, takt 184-193. På en indklæbet seddel i det håndskrevne partitur ved takt 177 har Bruckner noteret en takt med pauker, triangel og bækken, men på sedlen er tilføjet »gilt nicht« (gælder ikke). Dog er det ikke sikkert, at de to ord blev skrevet af Bruckner selv, og det er derfor omstridt, hvorvidt han ønskede de to sidstnævnte instrumenter anvendt eller udeladt. — Symfonien foreligger i øvrigt kun i én version. Den blev opført første gang i sin helhed den 30. december 1884 i Leipzig.

Besætning

  • 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 4 horn, 3 trompeter, 3 basuner, 2 tenor-tubaer, 2 bas-tubaer, kontrabastuba, pauker, triangel?, bækken?, violin I, II, viola, violoncel, kontrabas

Disposition

Udgave

  • ABG bind VII ved Leopold Nowak, 1954

Indspilninger

  • Wiener Philharmoniker, Carlo Maria Giulini
  • Royal Concertgebouw Orchestra, Mariss Jansons
  • Radio-Sinfonie-Orchester Frankfurt, Eliahu Inbal
  • Berliner Philharmoniker, Jasha Horenstein (1928)

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet den 28. august 2018