Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Artikler → Introduktion til symfonierne ↓ sidens fod

Anton Bruckner
(1824-1896)

Symfoni nr. 2 c-mol

© Peter Ryom 2018

Symfonien skulle oprindeligt være den tredje i rækken af nummererede symfonier, men efter annulleringen af den egentlige nr. 2 i d-mol fra 1869 (nu betegnet som »nr. 0«) ændrede Bruckner den fra nr. 3 til nr. 2. Den blev komponeret i 1871-72 og ændret i 1877. Omarbejdelsen bestod hovedsagelig i udeladelsen af forskellige afsnit i 1., 2. og 4. sats; desuden er slutningen af 2. sats let ændret (bl.a. blev den afsluttende horn-solo erstattet af en klarinet-solo), og et repetitionstegn i 3. sats blev slettet:

  1. sats: t. 488-519 udeladt (32 takter)
  2. sats: t. 48-69 udeladt (22 takter)
  3. sats: taktantallet uændret (scherzodelen spilles uden gentagelser)
  4. sats: t. 540-562 og t. 590-655 udeladt (23 og 66 takter)

Både Robert Haas' udgave fra 1938 og Leopold Nowaks udgave (bind II) fra 1965 indeholder de to versioner. I begge tilfælde gengiver de version 1, men det er med tegn (Vi- -de) angivet, hvor de pågældende udeladelser, der hører til version 2, begynder og slutter. Denne fremgangsmåde er valgt for at undgå udgivelsen af to selvstændige partiturer med hver sin version, men den er uhensigtmæssig, fordi den kan give og har antagelig givet anledning til misforståelser omkring de to versioner (f.eks. er nedenstående indspilning nr. 1 benævnt 2nd Version from 1877, men i virkeligheden er det version 1, der er indspillet).

Den kritiske udgave omfatter desuden to andre bind (II/1, 2005, og II/2, 2007) med henholdsvis version 1 og version 2, begge ved William Carragan. I hans udgave af version 1 er satsrækkefølgen Allegro, Scherzo, Adagio og Finale, hvilket han begrunder med, at Bruckner oprindeligt havde planlagt det således (indspilningerne nr. 2 og 3 følger denne udgave). Principielt må dog dertil siges, at hvad der er planlagt, ikke nødvendigvis har samme historiske betydning som det, der sluttelig er blevet gennemført. Der er således tegn på, at Bruckner opgav ideen (ligesom han ændrede sin hensigt med at betegne den som symfoni nr. 3), for i både hans autografe partitur og i to afskrifter følger satserne den traditionelle orden: Allegro, Adagio, Scherzo og Finale, hvilket derfor må anses for at være hans endelige valg.

Version 1872

Besætning:

Disposition (Nowak)

Disposition (Carragan)

Udgaver:

  • ABG bind II ved Leopold Nowak, 1965
  • ABG bind II/1 ved William Carragan, 2005

Indspilninger

  1. Nowak: Bruckner-Orchester Linz, Dennis Russel Davies
  2. Carragan: National Symphony Orchestra of Ireland, Georg Tintner
  3. Carragan: Philharmoniker Hamburg, Simone Young
Version 1877

Besætning:

Disposition:

Udgaver:

  • ABG bind II ved Leopold Nowak, 1965
  • ABG bind II/2 ved William Carragan, 2007. Denne version er også udgivet som studiepartitur af Eulenburg, nr. 1528.

Indspilninger

  • Haas: Kölner Rundfunk-Sinfonie-Orchester, Günter Wand
  • Orchestre de la Suisse Romande, Marek Janowski
  • Radio-Sinfonie-Orchester Frankfurt, Eliahu Inbal

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet den 28. august 2018