Mosaik

»MusikMosaik«

Mosaik
 

→ Komponister ↓ sidens fod

Komponistportræt

Béla Bartók

Béla Bartók

Béla Bartók er en af det 20. århundredes mest betydningsfulde komponister. Det skyldes især, at han i sin musik forenede sin samtids moderne toneprog med indflydelsen fra autentisk, sydeuropæisk folkemusik, som han i en årrække studerede, optog, neskrev og udgav i en række samlinger.

Han blev født den 25. marts 1881 i Nagyszentmiklós (Ungarn, nu Rumænien) som søn af en landbrugsskoledirektør. Denne døde, da drengen var otte år, og moderen, der var lærerinde, sørgede for hans opdragelse og gav ham den første musikundervisning. Allerede som otteårig skrev han sine første værker, og som tiårig optrådte han offentligt som pianist. I årene 1899-1904 studerede han ved Musikakademiet i Budapest under Hans Koeßler (komposition) og Stefan Thomán (klaver). I 1902 oplevede han en opførelse af Richard Strauss' tonedigt Also sprach Zarathustra, som gjorde så dybt intrykt på ham, at han besluttede sig for at komponere igen efter at have holdt en pause.

Sammen med sin landsmand Zoltán Kodály (1882-1967) drog han fra 1905 rundt i Ungarn for at studere og optage den originale folkemusik. Senere rejste de til Rumænien og Slovakiet i samme ærinde. På dette foto ses en fonografvalse, der blev anvendt til optagelserne:

Optagelser

Mødet med denne musik, der viste sig at være væsentlig anderledes end den traditionelle populære musik, fik afgørende betydning for begge komponister. Især var den autentiske folkemusik kendetegnet ved utraditionelle taktarter og skalaer, som Bartók siden i vid udstrækning anvendte i sine egne kompositioner, dog uden at anvende originalt materiale (som f.eks. melodier).

I 1907 efterfulgte Bartók Thomán som professor i klaver ved Musikakademiet, og året efter komponerede han sin første strygekvartet. Fra 1911 stammer bl.a. det forrygende klaverstykke Allegro barbaro, mens han i årene 1912-14 kun komponerede få værker, da han hovedsagelig var optaget af at studere folkemusikken, bl.a. den arabiske i Nordafrika, som han af helbredsmæssige grunde rejste til i 1913. Udbruddet af Første Verdenskrig betød, at han måtte indstille indsamlingen af materiale og i stedet koncentrere sig om at komponere. Hans strygekvartet nr. 2 blev til i 1915-17, i 1917 skrev han balletten Træprinsen og året efter fik hans eneste opera, Hertug Blåskægs Borg (fra 1911) premiere i Budapest. Dansesuiten for orkester kom til i 1923, skrevet på bestilling af den ungarnske stat til fejringen af 50-året for sammenlægningen af de to bydele Buda og Pest (Zoltán Kodálys Psalmus Hungaricus blev komponeret i samme anlendning).

I 1926 begyndte en ny periode i Bartóks virke som komponist. Han skrev bl.a. sonaten for klaver og den første klaverkoncert, strygekvartetterne nr. 3-5 og den anden klaverkoncert i 1931.

Han forlod stillingen ved Musikakademiet i Budapest i 1934 for at hellige sig det fortsatte studium af folkemusik og for at komponere. Fra årene 1936-40 stammer en række af hans bedst kendte værker: Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste (1936, på bestilling af Paul Sacher i Bern), Sonate for to klaverer og slagtøj (1937), afslutningen på det didaktiske klaverværk Mikrokosmos (1938, påbegyndt i 1926), violinkoncert nr. 2 (1938) og Divertimento for strygeorkester (1939, igen til Paul Sacher).

Med sin anden kone (den første var han blevet skilt fra i 1923) forlod Bartók Europa i 1940 og flyttede til USA, hvor han bl.a. underviste på Columbia University. I eksilet skrev han Koncert for orkester (1943), sonate for violin solo (1944) og klaverkoncert nr. 3, som hans kone skulle optræde med, men som han efterlod ufuldendt ved sin død den 26. september 1945 i New York (koncerten blev skrevet færdig af Tibor Serly, der orkestrerede de manglende sidste 14 takter).

Se listerne over Bartóks kammermusik og orksterværker

↑ sidens top


Forside Komponister Artikler Værklister Publikationer Reformationen Diverse

Siden oprettet 14. november 2014