 | »MusikMosaik« | |
→ Værklister ↓ sidens fod → J. S. Bach → Oversigt over Bachs koralbearbejdelser for orgel Johann Sebastian Bachs koralbearbejdelser for orgelClavier-Übung IIITredje del af Clavier-Übung, der blev trykt og udgivet i 1739 i Leipzig, er den eneste af de fire dele, der er skrevet for orgel (de øvrige tre er for cembalo). Titelbladets ordlyd: Dritter Theil | der | Clavier Übung | bestehend | in | verschiedenen Vorspielen | über die Catechismus- und andere Gesænge, | vor die Orgel: | Denen Liebhabern, und besonders denen Kennern | von dergleichen Arbeit zur Gemüths Ergezung | verfertiget von | Johann Sebastian Bach, | Koenligl. Pohlnischen, und Churfürstl. Saechs. | Hoff-Compositeur, Capellmeister, und | Directore Chori Musici in Leipzig. | In Verlegung des Authoris. Samlingen betragtes i almindelighed som Bachs musikalske forkyndelse af den kristne tro, som han udtrykker med forskellige former for symbolik. Antallet af satser i samlingen er 27, dvs. 3x3x3 — et sindbillede på Treenigheden — og tonearten af det indledende præludium og den afsluttende fuga er Es-dur, der noteres med 3 b'er. På samme måde har Bach noteret de tre første koralbearbejdelser. Præludiet består af flere motiver, der i almindelighed tolkes som symboler på henholdsvis Faderen, Sønnen og Helligånden, og fugaen består af tre dele med hver sit tema. De 21 koralbearbejdelser er skrevet over melodier, der indgik i gudstjenesten i Leipzig på Bachs tid. De ni første (nr. 2-10) udgør en Missa brevis for orgel, dvs. et luthersk-evangelisk modstykke til katolske orgelmesser (som f.eks. François Couperins to værker inden for denne genre). De følgende 12 satser (nr. 11-22) følger Martin Luthers Lille Katekismus (se f.eks. »Den danske Folkekirkes Bekendelsesskifter« ved Leif Grane, Det danske Bibelselskab 1976, s. 102-123):
Den tredje og sidste gruppe, der omfatter fire duetter (sats nr. 23-26), er det derimod ikke umiddelbart muligt at tolke. Bach-forskere og -eksegeter har i tidens løb givet en række forskellige forslag til, hvad de skal symbolisere, bl.a. de fire evangelister, de fire store profeter i Det gamle Testamente, de fire verdenshjørner, de fire elementer, de fire temperamenter, de fire årstider. Der er desuden rejst tvivl om, hvorvidt de overhovedet er skrevet for orgel, eftersom de stilistisk minder om Bachs tostemmige inventioner for cembalo (i Bach-Werke-Verzeichnis anføres de blandt værker for dette instrument). Den originale udgave indeholder dog ikke andre oplysninger om besætningen end det, der fremgår af titelbladet. I nedenstående oversigt over indholdet gengives i kolonne 2 de enkelte satsers originale titel, gengivet efter faksimile-udgaven. Under Not. oplyses antallet af systemer, som de enkelte satser er noteret på i den originale udgave; det bemærkes i denne forbindelse, at flere af de stort anlagte satser er noteret på to systemer, også selv om der indgår pedal i satserne (i moderne udgaver anføres denne sædvanligvis i et selvstændigt system). Vedrørende indholdet af de øvrige kolonner henvises til oversigten over Bachs koralbearbejdelser for orgel.
Melodien til de første seks koralbearbejdelser er en tysk oversættelse og musikalsk tilpasning af det gregorianske, troperede Kyrie, fons bonitatis [Pater ingenite a quo bona cuncta procedunt, eleison] (Messe II i Graduale Romanum). Melodien står i den 3. kirketoneart, dvs. frygisk (grundtone e):  Melodien gengives på denne måde i EVG:  og på denne måde i Gesangbuch der Evangelisch-Lutherischen Landeskirche Schleswig-Holsteins (Nr. 580):  De samme musikeksempler i en bedre kvalitet ses her [PDF]
Denne side opdateret 16. maj 2009 |